Kryddereddiker er et simpelt, men for os et uundværligt element i madlavning. Vi laver dem hele sommeren, og vinteren også – og har altid en hav af variationer stående på hylden.

Med kryddereddiker er der mulighed for at få havens og naturens dufte og smage på flaske. Eddike kan man desuden nemt producere selv, ved at have et glas med en eddikemor stående i køkkenet, og kommer alle hvidvinsresterne ned til den evigt tørstige dame. Eddikemoderen er startet med en bundsjat fra en gammel eddikeflaske, som der er hældt lidt sukker og hvidvin på.

Du kan også godt bruge økologisk lagereddike. Det er meget billigt, men også meget stærkt, hvilket gør eddiken mere drøj. Prøv dig frem – der findes mange eddiker former og mange muligheder.

Sådan gør du

Kryddereddike skal du lave i glasflasker med tætsluttende låg. Kom smagsgiveren ned i flasken – vi har for eksempel altid kryddereddike på ren estragon, rene hyldeblomster, ren dild, en blandet med forskellige krydderurter, et par hvidløgsfed, lidt nelliker, røde og sorte peberkorn, sennepskorn, gran og enebær.

Kryddereddiken har altid godt af at trække minimum en måned. Blomstereddiker som for eksempel hyldeblomsteddiken er hurtigt klar. De mere hårde urters essens træder først rigtig ud i eddiken efter et halvt år. Så er den også klar til brug – og kan holde i en evighed.

Lær mere på vores essensworkshops 

Skriv et svar